Derbysnak: Lea Olsen

For et år siden blev Derbydagen i Klampenborg lidt af et antiklimaks for Lea Olsen, som kort tid forinden havde fejret den ene store triumf efter den anden på den jydske Derbydag hjemme i Aarhus. I år lægger Lea op til en stor revanche, og som hun siger i dette interview med GalopSport: “Jeg holder på, at jeg har den bedste 3-årige hest i årgangen – og jeg tror, at jeg vinder Derbyet”.


Grafikken i artikelserien er venligst lånt fra Simon Bechmanns hjemmeside Startlisten.dk, hvor du kan læse form, se løbsrepriser med mere til alle danske væddeløb.


Lindeboy debuterede på Jyllandsløbsdagen og var kun ude for at lære lidt om jobbet. Han er ikke nogen dårlig hest, men han har en lille smule temperament, hvilket nok var dét der kom til udtryk i debuten”.

“Han er en talentfuld hest, som skal prøve Klampenborg inden en potentiel start i Dansk Kriterium”.


Albarella leverede en ganske fin debut på Jyllandsløbsdagen. Han er en stor hest, som havde lidt svært ved at finde rundt på banen, men han viste god fart til slut. En talentfuld hest, som jeg også har tiltro til senere hen i de større opgaver”.


Beethoven er en meget talentfuld hest. Klog og lige til, men også en ret afslappet type, som måske kan behøve et løb at komme i gang på”.

“Dette maidenløb ligger perfekt i forberedelserne til Dansk Kriterium den 6. september, og derfor har jeg også tre heste med i løbet. For alle tres vedkommende er jeg glad for, at distancen er 1400 meter”.


Lady Medina fik et helt forkert løb i Produce Stakes, og man skal tage resultatet med et gran salt. Hvis hun får et glat løb denne gang, får vi en helt anden udgave af hende at se”.

“I debuten på Jyllandsløbsdagen afsluttede hun meget stærkt og var ikke langt bagved Willy’s Mark på målstregen, så jeg håber virkelig, at hun kan tage en præmie i dette gode selskab”.


King Ferdinand har kæmpet med dårlige blodværdier i år, og han har ellers aldrig haft en sygedag i sin karriere”.

“Hele stalden har dog været ramt over to omgange, så det har ikke været helt let at komme igennem. Men King Ferdinand er en kanon god hest, der har gået to stærke arbejder i træk, og han kommer til Klampenborg i god form”.


Garlic gik et virkelig godt løb i Aarhus den 21. juni efter lang pause, og vi kom til Odense forleden (OBS: resultatet ses ikke i resultatrækken herover) med kæmpe ambitioner, og jeg regnede ham for at være min bedste chance på dagen”.

“Det gik dog slet ikke som forventet, og han blevet tjekket helt igennem efterfølgende, uden at vi har fundet nogen fejl”.

“Han er derfor lidt af en gåde for mig, men han har gode præstationer på Klampenborg i bagagen, og har tidligere også gået rigtig godt for Oliver (Wilson, red.), så jeg håber, at han leverer på en bane og distance han kender. Jeg tror på en stor chance”.


Biot var godt forberedt til sin forrige start, og han vandt ganske let på Klampenborg. Alt gik dog galt sidste gang i Aarhus, og den præstation skal man bare se helt bort fra”.

“Han har arbejdet virkelig godt siden, og selv om han på papiret har et godt stykke op til de bedste, håber og tror jeg på en rigtig fin præstation, og absolut på en præmie”.


“Også Sir Jeffrey var undskyldt på løbsdagen i Aarhus, hvor alting gik galt. Han har ligesom Biot arbejdet virkelig fint, og jeg har også fidus til, at han leverer bedre end mange regner med”.


Spot On er overmatchet i denne stærke udgave af Fawzia Stakes, men det er Derbydag, og vi vil gerne se hende mod hoppeeliten. Hun er en hest jeg altid har holdt højt, og hun gik også frem i seneste start i Aarhus. Hun kommer velforberedt til opgaven”.


Sisi starter for første gang med blinkers, og det er virkelig noget der har hjulpet hende i træning. Hun har tidligere været lidt ‘off’ i både løb og træning, men det ændrede blinkers i hvert fald på i går, da hun gik sit afsluttende arbejde”.

“Jeg havde længe håbet, at hun skulle komme med i Derbyet, men hun har været ramt af dårlige blodværdier og tiden endte med at løbe ud. Hun er virkelig i fremgang, og jeg håber hun kan vise sin tidligere form igen, for den kan bringe hende et godt stykke vej”.

“Og så vil vand i banen også øge hendes chancer betydeligt”.


Zarina gik et fantastisk løb og blev klassisk vinder i Stockholm i midten af juni. Hun slog Karla With A K, som siden vandt Jockeyklubbens Grand foran flere af Derbykandidaterne”.

“Jeg var meget nervøs forud for starten i Jydsk Derby, for hun passer bedre til en baneprofil som Bro Park og Klampenborg, hvor hun kan ligge og slappe af undervejs og først bruge sin enorme speed til slut”.

“Ganske som frygtet blev det et forkert oplæg i Aarhus, men jeg holder på, at jeg har den bedste 3-årige hest i årgangen, og jeg tror, at jeg vinder Derbyet”.


Wiggle Wine har hele tiden vist, at hun holder høj standard. Hun var svært ramt af infektion ved starten i Stockholm, hvor hun tilmed fik et dårligt løb, og det tog vældig hårdt på hende med rejsen og det hele”.

“Jeg er spændt på at se hvordan hun klarer Derbydistancen, for hun er en hest der godt kan lide at ‘gå lidt på’ i løbene. Det har meget at sige, at hun får et glat løb, hvor hun sidder godt med og kan bruge sin speed til slut”.

“Jeg er lidt mere sikker på Zarinas distanceevner, men Wiggle Wine var bedst da de mødtes i Mowerinaløb, så jeg kan ikke andet end at tro meget på dem begge”.

“Vi er virkelig hvor vi skal være i forhold til sidste år, hvor Derbydagen blev et stort antiklimaks”.


Dalila Torkdahl har ikke været heldig hidtil i karrieren. Hun leverede en fin præstation som tredje første gang ude i år, men har siden været meget uheldig, og jeg er helt sikker på, at hun kan betydeligt mere end sit nuværende handicap på 65″.

“Der er selvfølgelig stadigvæk en del kilo op til de bedste i dette opgør, men i fjor kom der også en Lady Macallan ud af det blå i Derby Consolation, så jeg vil i hvert fald ikke afskrive Dalila Torkdahl”.

“Hun får nu også sideruller på for første gang i løb, hun får en meget stærk jockey på ryggen, og jeg er også sikker på, at hun står distancen”.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top