Derbysnak: Jan-Erik Neuroth

Jan-Erik Neuroth havde sin første sæson som professionel træner i fjor, og han vandt både Svenskt og Norsk Derby med Schamyl. I år håber han på at tage sin første Derbysejr på Klampenborg med Stall Perlens egenopdrættede Theonello. Med i transporten fra Øvrevoll er også samme ejeres Indy Humor og Thunder Sea, der henholdsvis starter i Lanwades Stud Pokalløb (L) og Elkær Stutteri Fawzia Stakes.


Grafikken i artikelserien er venligst lånt fra Simon Bechmanns hjemmeside Startlisten.dk, hvor du kan læse form, se løbsrepriser med mere til alle danske væddeløb.


Indy Humor træner vældig godt. Han er en god hest, men meget fintfølende i forhold til baneunderlaget. Jo blødere det bliver, jo bedre er hans chance, og jeg håber allermest på en dyb bane”.

“Han er meldt for at vinde, men det kræver det rette underlag”.


Thunder Sea passer godt over de 1800 meter, og hun er i god form. Hun bærer lidt mere vægt en nogle af konkurrenterne, men det afgørende er, om hun klarer sig godt igennem sit første besøg på Klampenborg”.

“Hun er også bedre på græs end dirt, men er afhængig af, at det ikke bliver for hurtig bane”.


Theonello er i god form og udvikler sig hele tiden mod det bedre. Han er en let hest at ride, og tackler han sit første besøg på Klampenborg, kan han let dukke op blandt de tre bedste i Derbyet”.

“Han var strålende senest på Jägersro i Derby Consolation, og det tror jeg ikke var på grund af dirten, men fordi han bare er meget bedre nu, end han var tilbage i juni, hvor en stor del af staldens 3-årige heste stod med virus”.

“Han har haft brug for at komme sig helt ovenpå sygdommen, og det er han nu, men han er også en tung dreng, som er afhængig af at der er lidt at træde igennem på. Hvis det hele stemmer, mener jeg ikke, at han mangler noget i forhold til de andre i feltet”.

Seneste artikler

Scroll to Top