fbpx

Her er Derby-3’eren Lucy Lius halvbror

Lucy Liu gav sine forbindelser nogle medrivende minutter under sidste års danske Derby i Klampenborg, idet hun førte størstedelen af opløbet og først kort før mål blev fanget af Sir Herman og Freestyler. Natten til lørdag fik Lucy Liu en halvbror på Stutteri Hjortebo.


Hingstføl efter Center Divider ud af Neo Nebula. Foto: Stutteri Hjortebo.
Hingstføl efter Center Divider ud af Neo Nebula. Foto: Stutteri Hjortebo.

“Han kom til verden på det skønne tidspunkt 03.35 og er en flot fuks hingst efter Center Divider”, fortæller Stutteri Hjortebos Iben Hjorth Buskop til GalopSport.

For at blive ved Myboycharlie-datteren Lucy Liu, så indledte hun først sin løbskarriere i maj sidste år.

Hun aflagde maidentitlen på overbevisende facon i sin tredje start og var gangen efter fjerde mod herrerne i Dansk 2000 Guineas, slået med under fire længder af Sømkongen Carlras.

Lucy Liu og Marcos Robaldo. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Lucy Liu og Marcos Robaldo. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Efter tredjepladsen i Dansk Derby var hun femte i Dansk Oaks og til slut fjerde i Norsk Oaks.

Hun var aldrig uden for præmierækken i sine ni starter, tjente 183.114 kroner og var på sit bedste oppe i et handicap på 77.

“Neo Nebula har udover Lucy Liu kun et enkelt afkom i træning, og det er 2-årige Margrethe (efter Juniper Tree, red.), som er i træning hos Søren Jensen. Neo Nebulas søskende er stort set alle ejet af Niarchos-familien, og to af disse står over 90 i omregnet skandinavisk handicap”, tilføjer Iben Hjorth Biskop.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top