fbpx

Debat: Oplæg om fremtiden for galopsporten i Danmark

Indledningsvis vil jeg gerne fastslå, at jeg er stor og mangeårig tilhænger af dansk opdræt af fuldblodsheste, og at jeg mener, at en stærkere avl vil kunne forbedre vores løbsresultater. Jeg er blot skræmt af den (manglende) hastighed, det hele foregår i.… og intentionen med dette debatoplæg er ikke at være en sur gammel mand, der sidder på balkonen i ”Muppet Show” og kritiserer alt og alle.


Når det så er sagt, må jeg indrømme, at det bekymrer mig voldsomt, at galopsporten i Danmark har så trange kår og performer så relativt dårligt.… og så alligevel – vi klarer os faktisk virkeligt godt på flere parametre.

Heste som ”Suspicious Mind”, ”Beaufort Twelve”, ”Elektra Art” og ”Cabanac” blandt flere andre gode 3-åringer, har præsteret flot i den forgangne sæson og vi har talentfulde 2-åringer, der lover godt for den kommende klassiske sæson; men vi har kun enkelte – faktisk ganske få – 3-åringer, der måske kan gøre sig i eliten i Skandinavien – endsige Europa – i 2017 og fremefter.

Én af årsagerne er, at ALLE hingste/vallak-løbene i den klassiske sæson er forbeholdt skandinaviskopdrættede heste, hvilket medfører at al import af dygtige/talentfulde hingsteåringer eller hingsteføl er stærkt begrænset, for ikke at sige elimineret.


Betyder det, at vi skal åbne alle de klassiske løb for alle?

Efter min mening – nej. Det vil omstyrte og ødelægge dansk avl med en alt for hurtig og voldsom ændring af principperne. Og dét er ikke meningen!!!

Men det behøver ikke at være sort eller hvidt. Man kan finde løsninger, der speeder kvalitetsforbedringerne op – og endda på en måde, der i sidste ende også vil gavne den nationale avl.

Men vi er nødt til at sadle om – og gerne så hurtigt som muligt!

Hvis vi ønsker at galopsporten bli’r til SPORT, der skaber almen interesse, er det ikke nok at en løbsdag hovedsageligt består af løb med 10-14 klasse 3/4/5 handicapheste (som vi i øvrigt på ingen måde kan eller skal undvære) . Disse ”spillesoldater” er – og vil fortsat altid være – grundstenen i enhver løbsdag. Men vi bli’r vi nødt til, at forsøge at forbedre den øverste fjerdedel af hestene i væddeløbsregi… og det skal være relativt hurtigt!


Jeg ser umiddelbart to muligheder:

1. Forbedre den danske/skandinaviske avl så den kan producere flere top-individer, der kan tage konkurrencen op på skandinavisk niveau – i åbne løb – og meget gerne også på europæisk plan.

Eller…

2. Tillade et ”Short Cut”, hvor nuværende og potentielle ejere får adgang til gennemsnitligt bedre individer, og hvor håbet om en europæisk topvæddeløber er tættere på målet – og kan dette gøres på en sådan måde, at avlen også får nytte af det – vil det blive en ”win-win situation” – som alle vil lukrere af.

Til punkt eet (forbedring af dansk/skandinavisk avl) kan man føje følgende kommentarer:

  • Det er en meget langvarig proces
  • Det er dyrt og det er usikkert
  • Svensk Galopsport har tilført et sted mellem 200 og 300 millioner kroner i ”Svenskprogrammet” i bonussystemer i de sidste 15-20 år UDEN at have løftet kvaliteten mere end nogle få procent/promiller – om nogen overhovedet.
  • Dansk opdræt har – på trods af det lukkede system fra år 2000 – IKKE formået at forbedre kvaliteten nævneværdigt – om end overhovedet, selvom kvaliteten på danskopdrættede 2- og 3-åringer klart er Skandinaviens bedste – især i forhold til produktionens størrelse.
  • Norsk opdræt (<30 individer) er på skandinavisk plan – dog med få undtagelser – stort set uden indflydelse, på trods af kraftig udnyttelse af franske/irske/engelske krumspring, hvor åringerne søges at få de bedste opvækstbetingelser i de nævnte lande – alt ifølge reglerne selvfølgelig.
  • Den samlede avl i Skandinavien er i de sidste 20-25 år faldet med ca. 65% fra næsten 1.000 føl til et niveau tæt på 350! (NU: Sverige: 200+ / Danmark: 120+ / Norge: 25 – 30 individer)… og det er logisk og statistisk sikkert, at en produktion på samlet ca. 350 føl har meget sværere ved at frembringe en eller flere topheste på hcp. 90+, end de tilsvarende 1.000 føl.

Punkt to (short cut) kræver en nærmere forklaring, og det har klart størst relevans i Danmark, da alle de norske klassiske løb er åbne og Svenskt Derby, Dianalöpning og Oaks ligeledes er åbent:

  • Der gives tilladelse til import af op til XX HOPPEFØL, der bliver startberettiget i alle 2- og 3-års løb, der p.t. er forbeholdt skandinavisk-opdrættede heste i hele Skandinavien, og hvis dette ikke er muligt så i hvert fald i Danmark.
  • Disse hoppeføl skal være indført til det skandinaviske land inden udgangen af føl året.
  • Der skal løses en import licens på f.eks. 10-15.000,- kr. hos den nationale Jockeyklub efter ”først til mølle” princippet op til det nærmere aftalte importantal.
  • Importlicenser skal være frit omsættelige; men skal være registreret & betalt FØR et køb.
  • Provenuet ved disse licenser kan dække en ”føl import bonus” på f. eks. 3-5%, der udbetales til den registrerede importør – af vundne præmiebeløb som 3-åring i de klassiske løb – eller kan anvendes til forøgelse af opdrætter bonussen på de nationalt-opdrættede heste i de klassiske løb til f.eks. 15 eller 20%. Eller begge dele.
  • Hoppeføl, der er omfattet af ovenstående ordning, eksportklausuleres på en sådan måde, at salg af disse heste medfører en klausuleringsafgift på min. 50.000 kr. hvis hesten eksporteres.
  • Dette klausuleringsbeløb vil også tilfalde den nationale Jockey Club til dækning af ovenstående import-bonus på 3-5% – eller kan anvendes til forøgelse af opdrætter bonussen på de nationalt-opdrættede heste i de klassiske løb til f.eks. 15 eller 20%. Eller begge dele.

De positive konsekvenser vil/kan blive at:

  • Udbuddet af potentielle topheste bliver forøget og chancen for – som hesteejer – at erhverve sig en hest, der også efter 2- og 3-års sæsonen, kan hævde sig i ”den virkelige og ganske hårde verden” forbedres.
  • Muligheden for hvervning af nye resursestærke ejere bliver forøget.
  • Spirende/begyndende dækning fra pressen, der øges i takt med internationale resultater.
  • Større mediedækning = større interesse = større publikum = større omsætning.
  • Opdrætternes formodet ledige produktionskapacitet (bokse, folde mm.) kan udnyttes på en kommerciel fornuftig måde og dermed forbedre opdrætternes økonomi. Jeg vil antage, at ledig kapacitet til 50+ individer allerede er tilstede og at ordningen vil tiltrække nye interessenter. Der bli’r i hvert fald næppe pladsmangel.
  • Indkøb af føl er væsentligt billigere end køb af åringer – om end mere risikobetonet
  • Efter afsluttet løbskarriere, kan de bedste fortsætte tilværelsen i avlen og dermed hurtigere forbedre hoppekvaliteten og dermed avlen generelt.

De negative konsekvenser vil/kan blive at:

  • Det vil påføre skandinaviske avlere/hoppeejere samt hingsteholdere en øget konkurrence; med et umiddelbart og hurtigt krav om ”opgradering”
  • Det vil – på kort sigt – reducere størrelsen på det nationale opdræt
  • Det vil stærkt begrænse eller helt eliminere produktionen af de potentielt ringeste individer (måske skulle dette argument have været under de positive konsekvenser)

Et drømmescenarie ville være, at erstatte de 20-25 potentielt dårligste afkom med tilsvarende potentielt væsentligt bedre emner, hvilket også ville forøge antallet af heste, der kom i træning og dermed også antallet af startende ungheste. I de nuværende årgange i Danmark er der 30-40 heste, der aldrig rammer en væddeløbsbane


Ovenstående ER kontroversielt…

… og vil formodentligt medføre en vis uro i etablerede kredse – sandsynligvis med en hvas respons til følge; men jeg håber de fleste vil opfatte ovenstående som et ærligt tankesæt, hvis formål alene er, at vi kommer fremad hurtigere ved at tænke lidt ”ud af boksen”.

Det er indiskutabelt, at ændringer er påkrævet, hvis vi vil se og opleve GalopSport i Danmark, også om 5 – 10 år… og gerne i en anderledes og forbedret udgave.

Gennemførslen af forslag som dette kræver action fra ”Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme” (Dansk Galop), og det har hidtil ikke været nemt. Store visioner og fremadrettet adfærd har – af mangfoldige årsager – ikke været Foreningens allerstærkeste varemærke i de sidste mange år.


Hvad med Hesteejerne og Væddeløbsbanerne?

Allerede nu er der Ejere, der trodser ”monopolet”. Det vil der altid være. Alene i 2016 blev der importeret 7 – 8 åringer fra udenfor Skandinavien. 80% er hopper, hvilket er fuldt forståeligt, da de klassiske hoppeløb er åbne.

Årsagen er indlysende: Skandinavisk avl frembringer p.t. ikke nok potentielle top-åringer.

Man kan simpelthen ikke forsyne den voksende kreds af hårdt satsende Ejere, der ønsker at anskaffe sig en potentiel top-hest.

Derfor søger Ejere/Trænere til Auktioner i udlandet – helt på samme måde og fra de samme lande som opdrætterne supplerer/fornyer deres hoppebestand og avlshingste.

Væddeløbsbanerne er garanteret tæt ved fuldstændigt ligeglade med, hvor deres deltagere i løbene er født/opdrættet. De har kun ét ønske: At fremvise de bedste heste i så skarp en konkurrence som muligt, i så stort antal som muligt og om flest mulige penge.


I den nye Regerings fælles grundlag fastslås, at Væddeløbssporten i Danmark sikres et sikkerhedsnet i omegnen af 70 -75 mill. om året i en udefineret længere årrække. Det er selvfølgelig ganske betryggende; men ikke nok til at føre Sporten fremad – endsige vedligeholde den på sigt.

Som jeg opfatter det, bliver det – i løbet af et afmålt antal år – Sportens opgave at sikre sig en så kraftigt forøget interesse for Dansk Væddeløbssport med en deraf naturligt forøget spilomsætning, at man kan overleve, når sikkerhedsnettet nedtrappes og ultimativt fjernes.


Derfor skal der handles NU!

Vi skal stille ”spillebrikker” til rådighed, der ikke blot interesserer menigheden; men også evner at få nye spillere tilknyttet Sporten – både i Danmark; men også i det øvrige Skandinavien og måske endda i andre lande. Hvem ved?… og her spiller en kvalitetsforbedring en helt afgørende rolle!

Ordinære løb med ordinære heste – vil i første omgang – ikke forøge interessen. Men det kan Top-heste, der har internationale resultater, gøre. Ikke mindst fordi internationale resultater vil ”tvinge” medierne til en øget dækning af Væddeløbssporten. (Der er p.t. ingen)

Dette er IKKE ment som en provokation; men et forsøg på at ”skære et par hjørner”
…så jeg håber og forventer, at det kan blive startskuddet til en seriøs, anstændig, spændende og konstruktiv debat om dét, der interesserer og optager os alle:

Dansk Galopsport – now and forever.

Tom Christensen


Ovenstående debatindlæg er modtageligt for saglige svar/kommentarer. Ønsker du at kommentere indlægget, send venligst din kommentar i en mail til info@galopsport.dk.

Tom Christensen

Tom Christensen

Fokus: Væddeløbspolitik/Avl med mere. Født 1953 i Odense. Selvstændig eksportvirksomhed til Mellemøsten (EFCO) 1982 – 1992. Fra 1987 – 1992 Formand for Fyens Galopklub, fra 1990 til 2012 Bestyrelsesmedlem i Dansk Galop, fra 1992 til 2001 Sportschef på Klampenborg Galopbane, fra 2005 til 2012 Medlem af Nordisk Spilleudvalg og fra 2002 til 2014 Adm. Direktør for Klampenborg Galopbane. Hesteejer/opdrætter i perioden 1981 – 2011 og bl.a. medopdrætter af Tigress Eleven, vinder af Dansk Derby 2011 samt ejer/delejer af Amusement, Airboss, Athene.

Seneste artikler

Scroll to Top