fbpx

Danskopdrættet hoppe vandt i England

Stutteri Hjortebo-opdrættede Moulin Rouge aflagde højst uventet maidentitlen i et handicap på Wolverhampton fredag aften.


I et felt på ni var storesøsteren til Stinger bedst i hænderne på jockey Stevie Donohoe til 25/1 i totoen.

Den danske hoppe var tredjemindst spillet i løbet, som blev overværet af Søren Hjorth Jensen og hans familie på tv.“Det er da stort at have en vinder i England”, fortæller Søren Hjorth Jensen.

Moulin Rouge startede seks gange i regi Johan Reuterskiold, med to andenpladser som bedst, inden turen gik over Nordsøen. Hoppen ejes fortsat af svenske Inge Knutsson, der sammen med britiske Eric Brook har hende i træning hos Ian Williams.

Der var små 20.000 kroner i sejrspræmie i løbet til 3-årige Moulin Rouge, der er første afkom ud af Stutteri Hjortebos avlshoppe Embattle (Dernier Empereur) i Danmark.

Lillebroderen Stinger er en af to nominerede 2-årige til hestesportens gallafest i næste måned, navnlig sejr i Vinterfavoritternes Ærespræmie samt andenplads i Svenskt Kriterium.

Stinger er dog – endnu – ikke Embattles bedste afkom til dato. Den franske hoppe producerede inden Stutteri Hjortebo erhvervede hende en række vindere i Frankrig.

Én af disse, 5-årige Storm River (Stormy River), blev så sent som i september måned anden i det franske Listed-opgør Grand Prix de la Region d’Alsace over 2100 meter i Strasbourg.

Storm River er desuden anmeldt i Prix Max Sicard (L) over 2400 meter i morgen, søndag, i Toulouse. Hans nuværende omregnede handicap ligger på 88.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top