fbpx

Danskejet 2-årig vinder Grade-1 i USA

Danske Michael Lund Petersen, der har sine heste i træning hos Hall of Fame-træner Bob Baffert, fejrede sin første Grade-1-sejr i går med sin 2-årige hingst Mor Spirit (Eskendereya).



Med ligeledes Hall of Fame-jockey Gary Stevens i sadlen vandt han en let sejr i Los Alamitos Futurity (Gr.1) foran sin staldkammerat Toews on Ice.

Distancen var 1700 meter og førstepræmien 210.000 dollars (ca. 1.4 mio DKK) og hingstens facit for i år er fire starter med to sejre og to andenpladser. Måske er han en kandidat til næste års klassiske løb i USA?

Hingsten blev indkøbt på Fasig-Tiptons Breeze Up Sales i marts for 650.000 dollars efter at have løbet sine 200 meter på 10,1 sekunder.

Skovseren Michael Lund Petersen havde tidligere en fremragende løbshest i One Lucky Dane, der desværre blev skadet inden sin påtænkte start i Kentucky Derby.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top