fbpx

Danskeejede Adare Manor klar favorit i Santa Anita Oaks (G2)

Michael Lunds drøm om at få en klassisk vinder på Churchill Downs lever i bedste velgående, og lørdag går vejen til Kentucky gennem Arcadia, hvor danskerens 3-årige hoppe Adare Manor starter som klar favorit i Grade 2-opgøret Santa Anita Oaks.


3-årige Adare Manor vinder Las Virgenes Stakes (G3) for Michael Lund, træner Bob Baffert og jockey Johnny Velazquez. Foto: SA.

Adare Manor (Uncle Mo) var endnu maiden efter to starter som 2-årig, men hun kom bragende stærkt ud til sin klassiske sæson og vandt først et maidenløb over 1600 meter med 12 længder, for siden også at hjemtage Las Virgenes Stakes (G3) over samme distance med 13 længder.

Siden sin seneste start er Adare Manor trænerskiftet fra karantæneramte Bob Baffert til Tim Yakteen, men ellers er alt som det plejer og hoppen rides på lørdag af John Velazquez.


167.277 tilskuere på Churchill Downs kan godt give lidt sommerfugle i maven. Foto: Jesper Knudsen.
Michael Lund med mere end 167.000 tilskuere i baggrunden på Churchill Downs i 2016, hvor danskerens senere avlshingst Mor Spirit deltog i Kentucky Derby (G1). I år drømmer skovseren om en Oaks-triumf til Adare Manor. Foto: Jesper Knudsen.

Kun fire konkurrenter er starterklæret i opgøret, hvor vinderen foruden 100 vigtige point til Kentucky Oaks (G1) præmieres med $240,000.

Michael Lund købte Adare Manor for $375,000 på Ocala Breeders’ Sales June 2-Year-Olds and Horses of Racing Age Sale i fjor.

Herunder ses Uncle Mo-datterens seneste opvisning i Las Virgenes Stakes (G3). Distancen i lørdagens Santa Anita Oaks (G2) er 100 meter længere.


Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste nyheder

Scroll til toppen