fbpx

Danske hopper til bedækning i Frankrig

To af Danmarks unge og satsende stutterier, Stutteri Thorskovgaard og Stutteri Nova, sender i midten af februar hver en hoppe til bedækning hos Ocean Of Wisdom, som står opstaldet på Haras de Fresnaye i Frankrig.


Ocean Of Wisdom (Mr Prospector – Coup De Folie v. Halo) er helbror til Darleys fantastiske Machiavellian, men Ocean Of Wisdom havde dog ikke den samme succes som væddeløber, hvor han i få starter havde sejren i Gruppe-3-løbet Prix la Rochette som bedste resultat.

Det er Ocean Of Wisdoms første bedækningssæson, og taksten lyder på godt 15.000 FF.

Stutteri Thorskovgaard sender Be My Guest-datteren Synolite af sted, mens Stutteri Nova prøver lykken med Sypha v. Saumarez.

Begge hopper har fabelagtig afstamning efter skandinaviske forhold, og satsningen med at sende hopperne til udlandet giver forhåbentlig bonus til de to satsende stutterier.

Endvidere bringer Stutteri Thorskovgaard også Fille d’Or til Frankrig, hvor hun skal bedækkes af Machiavellian-sønnen Majorien, der havde en fremgangsrig karriere i både Frankrig og Nordamerika.

Fille d’Ors hidtil bedst kendte afkom i Skandinavien er Vima, der i 2001 blandt andet vandt Dansk Mesterskab for 3-årige og var 2. i Jydsk Derby, samt 3. i Dansk 2000 Guineas.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top