Dansk hingstestatistik: Tæt i toppen mellem Appel Au Maitre og Go Go Gadget

Vi nærmer os hastigt den danske sæsonafslutning, og det kan blive femte hingstechampionat i træk for Stutteri Hjortebos Appel Au Maitre. Forskellen er dog ikke større end, at en enkelt storløbssejr kan ændre stillingen til fordel for Stutteri Thorskovgaards afdøde Go Go Gadget.


Wiggle Wine (Go Go Gadget) sejrer i Mowerinaløb foran First (Moohaajim), Sov Gott (Appel Au Maitre), Sisi (Wentworth) og Firstof All (Juniper Tree). Foto: Burt Seeger.

Go Go Gadget har haft en forrygende sæson med derbysejren til Grab The Moment som det helt store højdepunkt.

Statistikken som er vist herunder, er beregnet over to sæsoner på de danske baner, og så er det Moohaajim, der indtager andenpladsen, bl.a. p.g.a sidste års Derbysejr med Brigadier.

Ser vi kun på indeværende sæson, ligger Appel Au Maitre (pr. 30. september) 125.000 kroner foran Go Go Gadget.

Der er kun medtaget hingste opstaldet i Danmark, og med en indtjening på mere end 200.000 kr. i 2025. Bemærk, at statistikken er udregnet pr. 30 september.


Kilde: Dansk Væddeløbskalender

Picture of Sharp

Sharp

Født 1963 i Herning. Har været involveret i både fodbold og ishockey, og var i et par år i 2010’erne redaktør for Herning Bluefox’s hjemmeside. Kom i 80’erne, 90’erne og 00’erne meget på banerne i Skive, Billund og Aarhus, og hjalp sidenhen en række af de førende hingsteholdere og opdrættere i Jylland, som fx. Stutteri Flamingo og Nordjysk Hingstestation, og lavede i 2004 hesteejerforeningens katalog til trav-auktionen i Aarhus. Har de senere år haft så stigende interesse for galopsporten, at den nu har overhalet travsporten, men hjertet er fortsat med begge steder.

Seneste artikler

Scroll to Top