fbpx

Dan Tucket til Tine Hansen efter salg

Jyllandsløbs- og Fyensløbs-vinderen Dan Tucket har skiftet træningskvarter. Farvel til Bent Olsen og goddag til Tine Hansen. “Dan Tucket er solgt til min hesteejer Helle Øvlisen”, siger en forventningsfuld Tine Hansen.


”Fyensløbet bliver en af hans primære opgaver igen i år, men også Jysk Champion Stakes indgår i planerne”, siger Tine Hansen og fortsætter: “Sæsondebuten kommer dog til at foregå på min hjemmebane i Klampenborg. Dan Tucket skal have et løb i kroppen inden Jydsk Champion Stakes”.

Dan Tucket blev fremvist på staldrundgangen søndag blandt de 13 heste, som får havren serveret hos Tine Hansen. Syv i samlingen er fra årgang 2009, mens man spejder efter en hest fra årets derbyårgang.

”Jeg er på jagt efter en 3-åring med klassisk potentiale, men den er nok ikke let at finde på nuværende tidspunkt”, funderer Tine Hansen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top