fbpx

Cordrey risikerer tre måneders pause efter styrt

Tidligere på ugen bragte galopsport.dk historien om Soy Asturianos tredje sejr på stribe med danske Nicholas Cordrey i sadlen, men vi beskrev ikke at jockeyen i dagens sidste løb kom ud for et styrt på ryggen af hesten Brookville – et uheld der nu ser ud til at koste Cordrey op imod tre måneders pause.


Skandinaviskgalopp.com skriver, at Nicholas Cordrey umiddelbart efter faldet klagede over smerter i nakken, men at banens læge ikke anså at der var nogen større fare og lod Nicholas Cordrey tage flyet hjem til Danmark. Da smerterne i nakken fortsatte, opsøgte Nicholas selv rigshospitalet i København, og et blev her konstateret at han havde brækket en nakkehvirvel.

Den nærmeste fremtid for Nicholas Cordrey er dermed uvis, idet det først skal afgøres om han skal opereres eller om det rækker med en støttekrave. Selv håber danskeren på at være tilbage igen når den skandinaviske hovedsæson starter i midten af april.

Cordreys uheld med Brookville skete på samme dag hvor også Per-Anders Gråberg styrtede på hesten Irish’s Fighter. Begge uheld skulle angiveligt være forårsaget af at der ligger is under Täbys dirt track. “Der skal selvfølgelig ikke være is på banen, og vi har givet banefolkene til opgave at kigge ekstra godt på de udsatte steder”, siger Täbys sportschef Fredrik Otter til Skandinaviskgalopp.com.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top