fbpx

Cordrey afsluttede 2008 bedst

Jockey Nicholas Cordrey kunne ikke tænke sig en bedre afslutning på 2008, efter han på årets sidste løbsdag i Skandinavien vandt fire gange i træk på Täby.


Cordrey lagde ud med at vinde på den 2-årige Final Appearance-søn Chicago, derefter blev det til endnu en 2-årssejr med Funambule-sønnen Ellis Lad, og efter at have hjemtaget Guldhandikap med Soy Asturiano, vandt den danske jockey sin tredje 2-årssejr på ryggen af El Gran Lode-datteren Peggy Sue. Dagens to øvrige opgør blev vundet af rytterne Per-Anders Gråberg og Kim Andersen.

Nicholas Cordrey vandt tilbage i 2001 hele syv løb ud af otte mulige på Jägersro, så bedriften på Täby var ikke nogen personlig rekord, men mon ikke de fire sejre er med i tankerne når den dygtige rytter ser tilbage på 2008. Årets største triumf for Nicholas Cordrey er dog uden tvivl sejren i Capinordic Scandinavian Open Championship (Gr.3) på Klampenborg, hvor han red Erna van Doorn-trænede Chinese Mandarin først over stregen foran Peas And Carrots og Dan Tucket.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top