fbpx

Coolmores dobbelte Derbyvinder, High Chaparral, er død

Coolmore mistede søndag morgen et af sine store navne på avlshingstesiden, da den seksdobbelte Gruppe-1-vinder High Chaparral (Sadler’s Wells) døde under en kolikoperation i Irland. Han blev kun 15 år gammel.


High Chaparral vandt som 3-årig både det engelske og irske Derby og fulgte siden op med to på hinanden følgende sejre i Breeders’ Cup Turf. Desuden vandt han Irish Champion Stakes og som 2-årig Racing Post Trophy.

I avlen har High Chaparral været succesrig på begge siden af jordkloden, og hans største navn på verdensplan har uden tvivl været New Zealand-opdrættede So You Think, der også er faderens arvtager i stutteriet på Coolmore.

High Chaparral havde også en opsigtsvækkende sæson i Skandinavien i 2014 som far til den dobbelte svenske Breeders’-vinder Beentheredonethat, den norske Breeders’-vinder Hi Finn, samt den danske Oaks- og St. Leger-vinder Inaya.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top