fbpx

Condor i Kapps Stora Pris

Klampenborg-træner Søren Jensen sadlede onsdag både første- og tredjehesten gennem mål i Kapps Stora Pris over 2600 meter på Täby. Her blev rollerne byttet om forhold til lørdagens 102 Års Stayer på Klampenborg, hvor Sir Henry slog Condor.


Denne gang var Condor bedst, og under Oliver Wilson strøg Kendor-sønnen fra sidste til første plads i opløbet og vandt sikkert foran Mikkelangelo og staldkammeraten Sir Henry.

Condor og Sir Henry lå henholdsvis sidst og næstsidst da feltet gik ind i opløbssvinget for første gang, og der blev ikke ændret meget ved det billede før en omgang senere. Fra start lagde Jive/Jacob Johansen sig i teten, men fik siden selskab af en velpullende Manchego/Martin Rodriguez. Manchego ramte også opløbet først, og Dexterity-sønnen kæmpede længe bravt, før han både måtte se sig slået af Condor/Oliver Wilson, samt Mikkelangelo/Fredrik Johansson og Sir Henry/Elione Chaves.

17-årige Oliver Wilson noterede sig for endnu en storløbssejr, og det var efter et iskoldt ridt, hvor han ventede til det rigtige tidspunkt før han trykkede på knappen, og samtidig tog de rigtige beslutninger på de afgørende momenter.

Førstræmien i Kapps Stora Pris var 125.000 svenske kroner til Elkær Stutteri, som både er ejer og opdrætter af 7-årige Condor. Det var i øvrigt andet år i træk, at Elkær Stutteri og Søren Jensen triumferede i netop dette store opgør. I fjor var det med Condors yngre bror, High Flyer, som desværre også havde sit livs sidste start i dette opgør, da han senere i 2011 gik bort grundet sygdom.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top