fbpx

Championats-håbet lever endnu for Strömberg

Efter 13 års dominans som championtræner i Klampenborg får Søren Jensen kam til sit hår i denne sæson, og med kun to løbsdage tilbage ligger Jensen på andenpladsen bag svenske Caroline Strömberg.


Strömberg har haft en fremragende sæson på Klampenborg, og den lille stald med det stærke materiale har i alt haft 29 starter på græsset, hvoraf det er blevet til otte sejre, 13 andenpladser og tre tredjepladser. Altså 24 placeringer blandt de tre første i 29 starter, hvilket giver en trio-procent på over 80!

Blandt Caroline Strömbergs store resultater i år er sejren i Dansk St. Leger med Django, Skandinavisk Grand Prix med Vigelegere og Dansk Jockey Club Cup (L) med Sibelius. Derudover er det blevet til andenpladser i både Dansk 2000 Guineas og DanskDerby med Django, og andenpladser i Dansk Breeders’ Cup og Sceptre Stakes med Vigelegere.

Staldens samlede indtjening på Klampenborg ligger lige nu på 883.000 kroner, hvilket giver et snævert hul på 22.440 kroner til Søren Jensen på andenpladsen. Caroline Strömberg har ingen starter på årets næstsidste løbsdag på lørdag, ogSøren Jensen har dermed en god chance for at overtage førstepladsen. Jensen starter nemlig de 2-årige heste Emil og Phillihan Cat i 2-års maidenserien, stabile PearlOf York i Benny Jensen Memorial samt Seeland Empire i Tortue Efterårs Handicap.

Lars Kelp har bestemt heller ikke meldt sig ud af legen, og han ligger lige nu 43.040 kroner bag Caroline Strömberg. Kelp står med favoritterne i begge 2-årsmaidenløb i form af Sirius og Shareholder, og vinder begge heste går han forbi Strömberg. Dertil har Kelp La Petite Chinoise til start i Tortue Efterårs Handicap, hvor der ligesom i maidenløbene er 25.000 kroner i førstepræmie.

Under alle omstændigheder bliver der lagt op til et brag af en finaledag lørdag den 4. november, og kampen om Trænerchampionatet på Klampenborg kan ikke undgå at få den mest spændende og intense afslutning i nyere tid.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top