fbpx

“Cattleya skal forsøge at kvalificere sig til Mowerina”

Efter en debutsæson med en enkelt sejr og præmier til stalden for 95.292 kroner, indleder den fynske træner Bolette Rosenlund sin anden sæson som træner ved åbningsdagen i Klampenborg den 21. april.


Foto: Privat / Facebook.

”Tanken er at starte Forty Nine Steps og Cattleya”, fortæller hun.

“Jeg skal forsøge, at kvalificere Cattleya til Mowerinaløb, som desværre ligger alt for tidligt på sæsonplanen. Det rides allerede indledningsvis i maj”.

Cattleya har været i pengene i begge sine starter, men med 61 i handicap er der langt op til årgangstoppen.

Hoppen er en moderlivsimport fra Tyskland og er både ejet og opdrættet af Karin og Poul Erik Jakobsen.

Hun er efter den tyske Derbyvinder Kamsin (Samum) og ud af Tiger Hill-datteren Aspasia Lunata.

”Hun har overvintret godt, og jeg forventer mig en hel del af hende i år”, siger Danmarks yngste professionelle træner, som serverer havren for ni heste.

Væk i forhold til sidste års sæsonstart er store koryfæer som Dark Eagle og Fillip Stark.

Seks af Bolettes ni heste har debuten til gode, heriblandt de to engelske 3-årsimporter Culture Shock og Royal Wave, som begge er indkøbt for at starte fremdeles hjemme på Fyn af det nystartede andelshold Valiant Racing Club.

”Den ene af dem kommer i hvert fald ud når vi åbner sæsonen i Odense”, sammenfatter Bolette Rosenlund.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top