fbpx

Carlitos genforenes med Alli Cat

Aarhus-træner Kaj Sørensen har endnu ikke afsluttet en sæson med en sejrsprocent på under 10, siden han blev træner i 2015. Det er dags dato blevet til 19 trænersejre i 119 starter.


Alli Cat bliver årets første 2-årsvinder på Klampenborg med sejr foran Bitcoin og Prince Charming. Foto: Burt Seeger.
Alli Cat blev årets første 2-årsvinder på Klampenborg med sejr foran Bitcoin og den senere 2000 Guineas-vinder Prince Charming. Foto: Burt Seeger.

I 2019 er det blevet til to sejre til stalden i 15 starter.

”Det har drillet mig noget i år, men jeg er stadigvæk i live”, ler han.

Alli Cat har først haft det ene og dernæst det andet problem, men nu er hesten hvor jeg vil have den, og jeg tror på, at hun har topchance i morgen”.

Kahyl-datteren Alli Cat og Carlos Lopez efter maidensejren. Foto: Burt Seeger.
Kahyl-datteren Alli Cat og Carlos Lopez efter maidensejren i fjor. Foto: Burt Seeger.

Alli Cat har ikke vundet siden debuten, som foregik i årets første 2-årsløb på Klampenborg i fjor. Det var med Carlos Lopez i sadlen, og han har ikke redet hesten siden – men det gør han i morgen.

”Headscarf kan godt løbe ind i trioen. Jeg synes, den har stået for højt i handicap, og den har endnu ikke været blandt de tre første i år. Men det kan ske nu, jeg fornemmer fremgang i træningen”.


Medicean Melody. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Medicean Melody. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Humøret er ikke ligefrem højt hos Klampenborg-træneren Ian Archer, som er på gæsternes hold på Jydsk Væddeløbsbane onsdag aften.

”Jeg har kun vores egne heste tilbage nu. Der er desværre et par kunder, som ikke har betalt deres regninger, så de er her ikke længere”, fortæller han.

”Jeg havde ellers så store forventninger til 2019, efter vores sæsoner i 2017 og 2018, som jeg var ret stolt af”.

I 2017 fik Archer seks sejre i 34 starter med præmier for 200.319 kroner, og i fjor hævede han overliggeren til 284.760 kroner, med fem sejre i 47 starter.

”Jeg må bare arbejde videre, og håbe på igen at komme tilbage”, siger Ian Archer, som bare har en enkelt sejr i år med præmier for 29.400 kroner. Fjernt fra cifrene i fjor og året forinden.

”Jeg tager til Aarhus i morgen med to heste, og forventer sejr med Medicean Melody. Hongkong Star er den værste imod, men den skal nu give min 10 kilo. Det får den svært ved”.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top