fbpx

Captain Morgan aflivet

Efter bare 29 løb i karrieren er sidste års Scandinavian Open Championship-2’er Captain Morgan onsdag blevet aflivet.


Captain Morgan/Jan-Erik Neuroth slår Prime Red/Carlos Lopez i Klampenborg HesteEjerForenings Racing Bowl. Foto: Burt Seeger.
Captain Morgan/Jan-Erik Neuroth slår Prime Red/Carlos Lopez i Klampenborg HesteEjerForenings Racing Bowl. Foto: Burt Seeger.

”Han var kommet over sin behandling for pandehulebetændelse, men så blev han bare dårligere og dårligere, og mere og mere stresset. Vi valgte til slut at give ham fred”, fortæller træner Flemming Poulsen.

”Det føles tungt lige nu, meget tungt, for det var en hest som virkelig har leveret for os. Den slags væddeløbere hænger ikke på træerne”.

Captain Morgan afsluttede med 90 i handicap. Afskedsstarten var i sidste års Skandinavisk Grand prix, hvor kæmpen var anden til Monte Carlo.

Den nedste præstation til dato var dog andenpladsen i sidste års Scandinavian Open Championship (Gr.3) bag Efesos.

Tabet er også stort for ejer Ole Torkdahl, som en overgang var en af landets største hesteejere indenfor travsporten.

Træner Flemming Poulsen og ejer Ole Torkdahl med Captain Morgan og Jan-Erik Neuroth. Foto: Burt Seeger.
Træner Flemming Poulsen og ejer Ole Torkdahl med Captain Morgan og Jan-Erik Neuroth. Foto: Burt Seeger.

”Alle travhestene er solgt, nu har jeg kun to galopheste tilbage efter afskeden med Captain Morgan”, fortæller fynboen, der har sine to 2-årige heste i træning hos Flemming Poulsen.

Danskopdrættede Isolde Torkdahl (Juniper Tree) og breeze up-importen Tristan Torkdahl (Mizzen Mast).

Captain Morgan var opdrættet på Fyn af Niels Højsager. Han var eneste startende afkom i Skandinavien efter hoppen Bonnie Scotland, som Højsager købte for 1.500 euro i fol ved Diamond Green på Goffs November Breeding Stock Sale i 2010.

Afkommet Bonnie Scotland bar i maven var netop Captain Morgan – et lykketræf som få andre.

Højsager ejede selv Captain Morgan indtil han vandt overlegent med mange længder i sin debut som 3-årig på Jyllandsløbsdagen i 2014 for træner Marc Stott.

Herefter blev hesten solgt til Stall Inco, der ejede ham indtil Flemming Poulsen overtog ham forud for sæsonstarten 2017.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top