fbpx

Buick fra Dubai til Australien

Den australske væddeløbssæson er ved at gå ind i efteråret og det vrimler med storløb i morgen, lørdag. På Caulfield i Melbourne rides det store 2-årsløb Ladbrokes Blue Diamond Stakes (Gr.1) med syv millioner kroner til vinderen. Der er fuldt hus med 18 heste.


Randwick i Sydney har Precise Air Chipping Norton Stakes (Gr.1) over 1600 meter med tre millioner kroner i præmiesum på programmet.

Her starter flere af sæsonens store stjerner, såsom den 5-årige hoppe Winx (Street Cry) der har vundet (Gr.1)-opgøret Cox Plate, og Derbyvinderen Mongolian Khan (Holy Roman Emperor) som senest vandt Caulfield Cup (Gr.1).

Godolphin er repræsenteret med tre heste og henter William Buick over fra Dubai til at ride Magic Hurricane (Hurricane Run), men det forventes, at deres australske førstejockey James McDonalds hest, Hartnell (Authorized), har større chance.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top