Buckham og Hammer i Norsk Oppdrettsløp

Den danske champion-avlshingst Academy Award fortsatte torsdag aften sin utrolige stribe af storløbssejre, da den 2-årige søn Buckham blev overlegen vinder af Norsk Rikstoto Oppdrettsløp over 1200 meter på Øvrevoll.


Sejren var 100.000 norske kroner værd for hesten, der ejes af Stall Gammel Dansk og trænes af Cathrine Erichsen.

Buckham vandt med 6½ længdes afstand til den nærmeste konkurrent Desert Rose/Mette Hanssen, hvorefter der var en længde til High Desire/Kim Andersen på tredjepladsen.

Det var anden sejr i tre starter for den brune vallak, og det hidtil eneste nederlag kom i Skandinavisk 2-års Mesterskap på den norske Derbydag, hvor han var anden gennem mål, 13 længder bag danskopdrættede Alyshakeys. Dette siger vel igen lidt om hvor god netop Alyshakeys er!

Seneste artikler

Scroll to Top