fbpx

Bro Park aflyser også den 8. april

Svensk Galopp har desværre været nødsaget til også at aflyse løbsdagen på Bro Park den 8. april. Det er den tredje svenske løbsdag og den fjerde i alt i 2018, som er blevet taget af kalenderen.


Der er fortsat nattefrost på Bro, hvilket gør, at den nyanlagte dirt track fryser til.

“Da toplaget blev lagt på under omlægningen af dirt tracken var der stadig frost nedenunder. Eftersom det har været uhørt koldt på nætterne har frosten ikke sluppet det nederste lag. Vi behøver 3-4 dage efter frosten er borte, før vi tør lade heste galoppere på banen”, udtaler Svensk Galopps direktør Fredrik Reuterskiöld på organisationens webside.

“Ifølge vejrprognoserne fortsætter minusgraderne et stykke tid fremover, hvilket gør det umuligt for os at afvikle løb den 8. april. Det er utroligt kedeligt at være nødt til at tage denne beslutning, men det gælder selvfølgelig først og fremmest sikkerheden for heste og ryttere. Nu krydser vi fingre for, at graderne stiger indenfor kort tid, så vi kan få sat galopsæsonen i gang på Bro Park”.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top