fbpx

Brian Wilson sadler om med klassisk håb

Det ligger nu fast, at der ikke bliver nogen start i Dansk 2000 Guineas for Basnæsløbs-vinderen Marquis First. ”Vi har truffet beslutningen efter sæsondebuten over netop 1600 meter”, fortæller Brian Wilson. “Det er alt for kort til ham, og jeg ved at Oliver (Wilson – red.) har samme synspunkt”.


”Nu går vi i stedet til Jyllandsløbstesten i Aarhus på mandag, og dernæst Jyllandsløbet, hvis han kan finde rundt på banen. Herefter matches han mod Dansk Derby”, fortsætter Klampenborg-træneren.

Marquis First har 74 i generalhandicap, tre kilo mindre end den jævnaldrene staldkammerat Saint George, som Pam Cordrey løftede fra 72 til 77 efter sæsondebuten.

”Saint George gik et topløb, til trods for at løbet ikke blev ideelt for ham. For ham handler det om Jockeyklubbens Jubiläumslöpning den 9. juni, dernæst Dansk 2000 Guineas, hvorefter vi skal teste om han står”, siger Brian Wilson.

“Som halvbror til min tidligere topsprinter Kinnari, kan man naturligvis tvivle på hans distanceformåen, men til forskel for Kinnari har Saint George jo Academy Award som far”, påpeger Brian Wilson.

Træneren har en spændende dag forude i Klampenborg på lørdag med tre starter. Omar Zawawi-ejede Loyal gør første start på Klampenborg for sin nye træner.

”Folk har fortalt mig, at det ikke er nogen græshest, men lad os nu se. Jeg har en spændende irsk lærling på ham, som har 26 vindere og tre kilos lettelse”, siger Brian Wilson om helbroderen til Peas And Carrots.

Loyal var som 3-årig bl.a. tredje i Svenskt Derby (L) og han har som højest stået 87 i handicap. Det nuværende tal er helt nede i 72.

I samme løb som Loyal sadler Brian Musalaha.”De to heste imellem vil jeg give en fordel til Musalaha. Hun var ikke på toppen i sæsondebuten, men nu kommer hun ud over 2200 meter, hvilket er en klar fordel”, understreger Brian Wilson, som også er repræsenteret i årets første toårsløb.

”Shanganagh er en meget tiltalende type, som har gjort alt hvad hun skal i træningen. Jeg tror, at hun langt fremme”, slutter Brian Wilson.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top