Breeders’ Cup Classic: ‘Flightline takes off’

John Sadler-trænede Flightline levede lørdag aften op til den enorme favoritværdighed, da han under Flavien Prat forlod sine konkurrenter og vandt Breeders’ Cup Classic (G1) med mere end otte længders afstand til Olympiad og Taiba.


Flightline og Flavien Prat vinder Breeders’ Cup Classic (G1) i Keeneland. Foto: Evers/Eclipse Sportswire/Breeders Cup.

Tapit-sønnen har nu vundet samtlige sine seks karrierestarter, og sammenligningen med alt lige fra Secretariat til Pegasus er kun blevet større med tiden.

Fra start forsøgte Irad Ortiz Jr på ryggen af Life Is Good at ryste den normalt lidt afventende Flightline af sig, men Flavien Prat var aldrig mere end tre længder bag sin jockeyrumskollega, og dermed blev Life Is Good et let bytte, da de to heste ramte opløbsstrækningen langt foran de øvrige.

Det hårde udgangstempo endte med at ødelægge alt for Life Is Good, som faldt tilbage og blev femte gennem mål, men for Flightline blev det en ren opvisning i Keeneland.


Flavien Prat på ryggen af Flightline. Foto: Evers/Eclipse Sportswire/Breeders Cup.

Se Breeders’ Cup Classic (G1) fra start til mål herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top