fbpx

Bonde og Stott flytter til Jægerspris

Klampenborgs nyeste professionelle træner, Rikke Rohbach Bonde, er sammen med jockey Nicolaj Stott flyttet til Jægerspris, hvorfra træningen af parrets 15 heste kommer til at foregå fremover.


Reliable Carlras og Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger.
Breeders’-vinderen Reliable Carlras med sin ejer, Bolette Louise Sig Rasmussen, nuværende træner Rikke Rohbach Bonde og jockey Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger.

Da Rikke Rohbach Bonde i efteråret tog professionel trænerlicens var det med base i Gurre i Nordsjælland.

“Flytningen skyldes på ingen måde utilfredshed med forholdene deroppe. Vi skifter træningskvarter fordi vi har behov for flere bokse end vi kan få i Gurre”, fortæller hun tirsdag eftermiddag.

“Jeg har brug for et sted hvor jeg kan disponere over 15 bokse, og det har jeg fået hos Susanne Rosenlund i Jægerspris. Jeg har lejet den ene halvdel af hendes stald, og vi står for os selv”.

Rikke og Nicolaj er lige nu i gang med tilridningen af seks åringer.

Karin Salling, Nicolaj Stott og Rikke Rohbach Bonde med Sir Herman. Foto: Burt Seeger.
Karin Salling, Nicolaj Stott og Rikke Rohbach Bonde med Sir Herman. Foto: Burt Seeger.

“Heriblandt en skøn lillebror til Sir Herman. Han er efter Appel Au Maitre og vi har fået ham i træning for Karin Salling. Han er navngivet Sir Harry“, fortsætter Rikke, der sammen med Nicolaj Stott står foran at blive forældre for første gang.

“Jeg har termin den 21. januar, så det er ved at være oppe over nu. Vi søger lige nu bolig i nærheden af Jægerspris, men i første omgang er det flytningen af hestene der prioriteres”.

Mens der har været flot tilgang af nye åringer, har to heste forladt stalden fornylig.

Gaia er solgt som avlshoppe til Nordjylland, og Casinobutler DK er solgt til Sarah Hornstrup på Fyn”, afslutter Rikke Rohbach Bonde.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top