For første gang i sin korte trænerkarriere har fynboen Bolette Rosenlund kæmpet sig frem i den danske top-5. Hun passerede akkurat Søren Jensen ved fredags-galoppen i Aarhus.
Ingen af dem har vundet løb i år, men begge har haft adskille placeringer – Bolette Rosenlund med otte starter, Søren Jensen med 11 starter.
Bolette Rosenlund har en gylden mulighed for at udbygge på tirsdag, med et stort starthold hjemme i Odense i form af kvintetten Aristoteles, Starki, Cattleya, Cornelia og Princeton.
Top-5 lørdag morgen:
- Bent Olsen – 608.379 kroner (ni sejre i 41 starter)
- Marc Stott – 172.115 kroner (tre sejre i 14 starter)
- Bettina Andersen – 155.633 kroner (en sejr i 11 starter)
- Flemming Velin – 130.000 kroner (to sejre i seks starter)
- Bolette Rosenlund – 46.213 kroner (ingen sejr i otte starter)