fbpx

Blandet dag som træner – stor dag som opdrætter!

Enghavelyst-træner Hanne Bechmann fik en blandet derbydag. Der kom 90.000 kroner hjem til stalden i præmier, og de gode præstationer talte Sazeracs andenplads i Larch Ærespræmie samt The Seducers femteplads i Dansk Derby.


”Jeg var fuldt tilfreds med The Seducer og Sazerac. Begge ser ud til at være kommet fint over løbene, og nærmest bliver det Breeders’ Trophy Classic i Stockholm for deres vedkommende. Løbet rides torsdag den 28. august”, siger Hanne Bechmann.

”Jeg var til gengæld ikke tilfreds med vores handicapheste på derbydagen. De løb under forventning”, konkluderer Hanne Bechmann.Der blev ingen præmier til hverken Lariyda, Simbad, Imaginenowar eller IKC Sweet Candy.Staldens største pengesluger deltog ikke på derbydagen.

“The Kicker blev i sin boks og hanstarter i stedet på lørdag i Aalborg”, fortæller Hanne Bechmann om familiens eget opdræt, som faktisk kun har været udenfor pengene en enkelt gang i karrieren.

I Dansk Derby for to år siden.27 starter har givet otte sejre og imponerende 2.159.233 kroner.


Stor opdrættersucces

Når Sazerac nu skulle ”tabe” i Larch Ærespræmie, kunne det i Hanne Bechmanns øjne ikke være til nogen bedre hest end Lillebror.

Både Lillebror og Sazerac er sønner af familien Bechmanns avlshingst Pistachio, og de er begge opdrættet hos Bechmann Racing i Hillerød.

Det samme er i øvrigt tilfældet med The Seducer, så set ud fra det lille stutteris perspektiv, så var en double i Larch og en femteplads i Derbyet et virkelig stort resultat.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top