Cathrine Erichsen-trænede Big Chance var kæmpe favorit i Drømmemilen, og Oliver Wilson sørgede for, at den brune vallak ikke skuffede sine mange tilhængere.
Big Chance (Sporting Chance) vandt til en førstepræmie på 319.250 norske kroner, hvilket bragte den norskopdrættede hests samlede indtjening op på over 800.000 i bare 11 starter, hvoraf han nu har vundet de seks.
Big Chance ejes af Stall Fun Game og er opdrættet af Buck Racing. Han trænes af Øvrevolls forsvarende championtræner Cathrine Erichsen, som dermed ikke forlod den norske Derbydag sejrsløs.

























