fbpx

Bent Olsen lagde ud med sejr på Täby

Bent Olsen fik en fin start på tirsdag aften i Stockholm, da han sadlede 2-årige Mon Corazon til sejr i dagens første løb – et maiden opgør for 2-årige over 1200 meter dirt track.


Sagacity-sønnen sprang hurtigst af fra spor to under Kim Andersen og havde herefter kontrol over tingene hele vejen til mål, hvor parret vandt let før Del Piero/Per-Anders Gråberg og lokale Mr Waterman/Jacob Johansen.

Både Mon Corazon og Del Piero havde fordel af løb i kroppen fra deres første start den 27. maj på Klampenborg, hvor førstnævnte sluttede på andenpladsen bag Hugh Wheels, mens Del Piero blev tredje. Begge heste er både ejet og opdrættet af Stall Lambada, og det var således Sten Thynells tredje 2-årssejr i indeværende sæson.

Foruden førstepræmien på 30.000 kroner fik Mon Corazon yderligere 50.000 kroner i “Svensksegerbonus”, samt 6.000 kroner i ATG-bonus, så det samlede beløb for sejren i maidenløbet blev hele 86.000 kroner for Mon Corazon – og med Del Pieros andenplads løb Stall Lambadas samlede præmie op på 104.500 svenske kroner!

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top