fbpx

Bellamont Forest elsker Dubai

The Dubai International Racing Carnival banker for alvor på døren, og torsdag den 18. januar går det for første gang løs i den store løbsserie, der kulminerer i marts måned.


De skandinaviske heste er faldet godt til i Mellemøstens varme, og træner Niels Petersen planlægger at debutere Listed-vinderen Salt Track på selve karnevallets åbningsaften næste torsdag. Francisco Castro har allerede haft Pipoldchap i aktion, og der går sikkert heller ikke længe før også Media Hora og Pecoiquen kommer i aktion for første gang.

Alt er også vel med Binary File, og Ole Larsen rapporterer at sidste års Täby Open Sprint Championship (Gr.3)-vinder Bellamont Forest elsker Dubai og måske aldrig har været så godt tilpas som netop nu. Bellamont Forests faste partner Dina Danekilde har både mulighed for at træne på dirt track, græs eller i vandet, hvilket er noget der passer den gamle hæderskæmpe helt fantastisk.

Mens Salt Track muligvis starter den 18. januar, har Ole Larsen et løb i kikkerten til Bellamont Forest den 25. januar, men der bliver først taget endelig stilling til dette senere. Helt sikkert er det dog, at Dina Danekilde ligeledes får sit første ridt i Dubai når Bellamont Forest starter.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top