Lisa Gautier-trænede Beauty Award tog lørdag sin første karrieresejr, da hun i hænderne på Dayverson de Barros vandt hoppernes Oaks-trial, Fabellaløb, med halvanden længdes afstand til Swan Black og Hongkong Paradigm.
![Beauty Award/Dayverson De Barros vinder Fabellaløb foran Swan Black og Hongkong Paradigm. Foto: Burt Seeger / US Photo.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2016/08/BEAUTY-AWARD_MGL8960i.jpg)
Efter forhåndsafbud fra Mowerinavinderen Miss Vordingborg, var Hans-Inge Larsens Miss Chocolate gjort til klar favorit i 18:10, men efter føring fra start og ind på opløbet, blev hun tidligt passeret af Beauty Award, som trak hver en meter mod målstregen.
![Stall Sund, Lisa Gautier og Beauty Award. Foto: Burt Seeger / US Photo.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2016/08/BEAUTY-AWARD_MGL2460i.jpg)
Academy Award-datteren, der senest sluttede niende i Dansk Derby, bare halvandet kilo mindre på ryggen end Swan Black og 4½ mindre end tredjehesten Hongkong Paradigm, som blot var slået med 2½ længde og pludselig ligner en genopstanden Oaks-kandidat efter en længere periodes formnedgang grundet infektion.
Fjerdepladsen gik til Hans Adielsson-trænede La Maitresse, kort foran Miss Chocolate, som på trods af sidstepladsen fik de sidste penge.
![Præmieoverrækkelsen efter Fabellaløb. Foto: Burt Seeger / US Photo.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2016/08/BEAUTY-AWARD_MGL2471i.jpg)
Beauty Award ejes af Stall Sund og Elisabeth Gautier og er opdrættet på Stutteri Hjortebo.
Førstepræmien i Fabellaløb var 20.000 kroner værd, og derudover fulgte den traditionsrige kinesiske ærespræmie, skænket af familien Ejler-Rasmussen.