fbpx

Bank Of Burden og Energia El Gigante i Listed på Meydan

Torsdag kl. 17.30 skandinavisk tid skal Niels Petersens duo Bank Of Burden/Per-Anders Gråberg og Energia El Gigante/Kieren Fallon ud i Dubai Millennium Stakes (L) over 2000 meter græs på Meydan.


Med sin rating på 110 er Bank Of Burden næsthøjest handicappet i opgøret, tre kilo under Godolphins favorit Hunter’s Light/James Doyle, der vandt en let course and distance-sejr for tre uger siden efter 10 måneders løbspause.

Med i Dubai Millennium Stakes er også en gammel kending af skandinavisk galopsport, den nu 7-årige vallak Elusive Time, som i træning hos henholdsvis Bent Olsen og Francisco Castro tilhørte den ypperste skandinaviske elite som både 2-, 3- og 4-årig.

Øvrige skandinaviske heste i aktion torsdag eftermiddag og aften er Niels Petersens Silver Ocean (Gråberg) og Fredrik Reuterskiölds Giftorm (Fallon), der begge starter i Meydan Sobha Handicap over 1600 meter dirt, samt Petersens tidligere Pramms-vinder Plantagenet (Gråberg), der skal ud i District One Handicap over 2000 meter dirt.


Se racecard til Meydan.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top