fbpx

Australsk 2-årschamp til Aidan O’Brien

Sidste sæsons suveræne australske 2-årschampion, Vancouver (Medaglia d’Oro), blev efter sin sejr i storløbet The Golden Slipper solgt for ca. 40 millioner australske dollars til et konsortium bestående af Coolmore og China Racing Club. Hingsten er nu på vej til Irland.


Vancouver vinder The Golden Slipper med Tommy Berry i sadlen.
Vancouver vinder The Golden Slipper med Tommy Berry i sadlen.

Vancouver har indtil nu været trænet af Australiens store, kvindelige træner Gai Waterhouse.

“Han er en utroligt talentfuld hest og med det tiltagende australske efterår, samt Royal Ascot som et vigtigt mål, har vi i samråd med Coolmore besluttet, at sende ham til Irland og give Aiden O’Brien mest mulig tid til at forberede ham”, udtaler hun og fortsætter:

“Som en ubesejret 2-årschampion og vinder af The Golden Slipper har han ikke mere at bevise i Australien. Jeg er ikke i tvivl om, at han er i verdensklasse og denne plan giver ham muligheden for at markere sig på den internationale scene med henblik på en avlshingstekarriere på begge halvkugler”.

Waterhouse tilføjer endvidere:

“Vi er naturligvis kede af at se ham forlade os, men jeg er sikker på, at Aidan vil få megen fornøjelse af ham. Coolmore har fulgt dette mønster tidligere med stor succes med So You Think, Starspangledbanner, Haradasun og flere andre. Jeg ønsker Aidan alt held med en hest, som jeg betragter som et stort talent”.

Aiden O’Brien udtaler: “Jeg kan ikke vente på at han kommer til Ballydoyle”.

En Pierro-halvbror til Vancouver blev solgt for halvanden million australske dollars til Coolmores australske filial på Magic Millions Sale den 8. januar.

Pierro virker som avlshingst hos Coolmore og her støtter man naturligvis sine egne hingste.


Se Golden Slipper herunder:

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top