Arqana: Enorm avlsinvestering af Stall Perlen

Én af lørdagens hovedbegivenheder på Arqanas Vente de l’Elevage i Deauville var salget af lot 181, den 3-årige ustartede Justify-datter Good Hearted, som er halvsøster til Gruppe-1-vinderne Peeping Fawn og Thewayyouare. Og da hammerslaget faldt på €750,000, var det til Morten Buskop Bloodstock.


Justify-datteren Good Hearted blev købt for €750,000 af Stall Perlen gennem Morten Buskop Bloodstock. Foto: Zuzanna Lupa.

“Hun er købt på vegne af Stall Perlen, som opstalder hende på Haras de Bourgeauville hér i Normandiet”, fortæller Buskop til GalopSport.

“En række af de største hingsteholdere i Europa har efterfølgende tilbudt deres hingste til hende i 2025 – det sker ikke hver dag”.

Good Hearted blev solgt i fol ved Coolmores firedobbelte Gruppe-1-vinder Paddington (Siyouni), hvis første årgang kommer til verden i det nye år. Paddington stod sin første sæson på Coolmore til en bedækningstakst på €55,000.

Bente og Magne Jordangers nyindkøbte avlshoppe er ud af Fillies’ Mile (Gr.1)-2’eren Maryinsky (Sadler’s Wells), som blandt sine seks vindende afkom altså er mor til førnævnte Peeping Fawn (Danehill) og Thewayyouare (Kingmambo).

Siyouni-sønnen Paddington vandt som 3-årig fire Gruppe-1-løb på 68 dage: Irish 2000 Guineas, St. James’s Palace Stakes, Eclipse Stakes og Sussex Stakes. Foto: Coolmore.

Peeping Fawn vandt både Irish Oaks (Gr.1), Yorkshire Oaks (Gr.1), Pretty Polly Stakes (Gr.1) og Nassau Stakes (Gr.1), og i avlen er hun hidtil mor til seks vindere, inklusive Chesham Stakes (L)-vinderen September (Deep Impact), der akkurat som sin mormor var anden i Fillies’ Mile (Gr.1), samt tredje i Breeders’ Cup Juvenile Turf (Gr.1) og Moyglare Stud Stakes (Gr.1).

Good Hearteds mormor, Blush With Pride (Blushing Groom), vandt bl.a. Kentucky Oaks (G1) og Santa Susana Stakes (G1), og foruden Maryinsky er hun mor til de Grade-2-vindende avlshopper Smolensk (Danzig) og Better Than Honour (Deputy Minister).

Især sidstnævnte har sidenhen ført de stærke familiebånd videre gennem sin datter, Belmont Stakes (G1)-vinderen Rags To Riches, som er mor til tre avlshingste med Belmont Stakes (G1)-vinderen Jazil som den mest fremtrædende.

Katalogsiden rummer under Blush With Pride yderligere Grade-1-vindere som Hollywood Starlet Stakes-vinderen Streaming og Travers Stakes-vinderen Arcangelo.

Good Hearted har termin den 13. april.

Morten Buskop (th) sammen med Hubert Strecker. Foto: Burt Seeger.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top