Appel Au Maitre bedækkede 51 hopper i 2023

Skandinaviens ubestridte championavlshingst, Appel Au Maitre, bedækkede ikke færre end 51 hopper i det forgangne år. Det var 21 mere end Hjortebo-naboen Moohaajim og 30 mere end York Stutteris Juniper Tree, som var de to nærmeste på listen. Vi går en række højinteressante følmåneder i møde!


2000 Guineas-vinderen My Jamil (Al Shemali) var blandt de besøgende hos Appel Au Maitre i fjor. Hun har terminsdato den 4. april og venter sit første føl. Foto: Burt Seeger.

31 af Appel Au Maitres bedækkede hopper var gæster fra Sverige og Norge, viser opgørelsen, som Dorte Sørensen har udfærdiget med Dansk Galops data.

Appel Au Maitre bedækkede bl.a. allerede meriterede avlshopper eller storløbsvindende navne som King Ferdinands mor Aladdin’s Angel (Kendargent), Oaks-vinderen Scarletts mor Dolly Dagger (Eishin Dunkirk), Guineas- og Kriteriums-vinderen My Jamil (Al Shemali), Fawzia-vinderen Mylegend (Binary File), Oaks-vinderne Silverstone (Pistachio), Zarzuela (Singspiel) og Whistler (Academy Award), Breeders’-vinderen Voix d’Amie (Fastnet Rock), og Amacita-vinderen Thunderey (Night Of Thunder).

Derby-, Breeders’- og Listed-vinderen Queen Rouge (Lord Of England) besøgte Moohaajim i 2023 og har terminsdato den 23. marts. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Moohaajim havde også flot tilgang fra Norge og Sverige, hvorfra 17 af 30 bedækker kom. Cape Cross-sønnen bedækkede i øvrigt igen Slava Ukrainis mor, Rayna (Songline), og desuden fik han besøg af Derbyvinderen Queen Rouge (Lord Of England), Guineas-vinderen Beaufort Twelve (Academy Award) og mødrene til bl.a. Plantstepsdream, Mystic Town og Brigadier.

Den svenske Oaks-vinder Alwaysonmymind (Appel Au Maitre) indledte sin avlskarriere med et besøg hos Juniper Tree. Hun har terminsdato 15. marts. Foto: Stefan Olsson/ Svensk Galopp.

York Stutteris Juniper Tree (Galileo) havde også god tilgang med 21 hopper, hvoraf 10 kom fra Sverige.

Blandt de danskopstaldede hopper var Oaks-vinderen Alwaysonmymind (Appel Au Maitre), Breeders’-vinderen Edge Of Eternity (Academy Award), 1000 Guineas-vinderen My Vision (Al Shemali), Duca Di Comos trekvartsøster Pretty Lady (Es Que Love), Fawzia Stakes-vinderen Mariyca (Daylami) og No Nay Never-datteren Silver St Cloud.

Aperola vinder årets første 2-årsløb i Skandinavien under Oliver Wilson. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Aperola, som er helsøster til Good Fortune, venter sit første føl i 2023. Hun blev bedækket ved Go Go Gadget og har terminsdato 7. marts. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Stutteri Thorskovgaards Go Go Gadget (Areion) og Stutteri Hjortebos Red Cactus (Hard Spun) bedækkede hver 16 hopper.

Førstnævnte fik bl.a. besøg af Explosive Hill (Inchrory) – som er mor til Stockholm Cup International (Gr.3)-vinderen Espen Hill (Helsinki) – Listed-vinderen Tatoosh (Xaar), Good Fortunes helsøster Aperola (Appel Au Maitre), storløbsvinderen Harmonia (Special Quest) og supersprinteren Persona (Kendargent).

Eko Palace Bay (Siyouni), som herover ses med sit hingstføl fra 2021 efter Appel Au Maitre (Left U Speechless), var blandt de besøgende hos Red Cactus i fjor.

Red Cactus, der havde sit livs anden sæson i avlen i 2023, bedækkede bl.a. Good Fortunes mor Eko Palace Bay (Siyouni), Listed-placerede Monza (Footstepsinthesand) og klassisk placerede Brooklyn Carlras (Philomatheia).

Elektra Art og Elione Chaves vinder FOPE / Boutique Bolou Dansk Oaks. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Den danske og norske Oaks-vinder Elektra Art var blandt 12 besøgende hos Wentworth i 2023. Foto: Burt Seeger / US Photo.

York Stutteris Pokalløbs (L)- og Betfred Mile-vinder Wentworth (Acclamation) fik tilført 12 hopper i fjor. Blandt disse var den dobbelte Oaks-vinder Elektra Art (Excellent Art) og Kriteriumsvinderen Eternity Tree (Juniper Tree).

Safari Blues vandt som 2-årig Goffs Futurity Stakes på Klampenborgs Derbydag. Foto: Burt Seeger.

Berner Olsens Al Shemali (Medicean) bedækkede otte hopper inkl. 2-årsstjernen Hongkong Paradigm (Pistachio), 1000 Guineas-vinderen Havannas Dream (Lord Shanakill) og Goffs Futurity Stakes-vinderen Safari Blues (The Gurkha).

Blandt de tre hopper som gik til Stutteri Hjortebos Giant Sandman (Footstepsinthesand) var Erik O Steens Memorial-vinderen Careless Whisper (Barocci).

Careless Whisper ved sejren i Erik O Steens Memorial. Foto: Hesteguiden.com.

Søren Nissens Girolamo (Dai Jin) bedækkede Hongkong Empress (Special Quest) og Mowerina-vinderen Intensity (Mingun), Berner Olsens Kahyl (Galileo) fik tilført Lucy Love (Silca Legend) og Ginter Attitude (Itsabrahma), den australske hingst Native Soldier (Elusive Quality) bedækkede Cekath (Medicean) og Two Cool Cats (One Cool Cat), mens York Stutteris Hurricane Red (Hurricane Run) blot fik tilført en enkelt hoppe i form af Primatico-datteren Volver.

Intensity/Jan-Erik Neuroth vinder Focus2.dk Mowerinaløb med den mindst mulige før udvendige Brooklyn Carlras (skjult på biledet) og indvendige Mylegend. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Mowerinaløbsvinderen Intensity (Mingun) – nærmest kameraet – venter føl efter Girolamo (Dai Jin). Foto: Burt Seeger / US Photo.

Sådan ser den endelig opgørelse ud for de danske avlshingstes bedækninger i 2023:
Appel Au Maitre (FR), 51
Moohaajim (IRE), 30
Juniper Tree (IRE), 21
Go Go Gadget (GER), 16
Red Cactus (USA), 16
Wentworth (IRE), 12
Al Shemali (GB), 8
Giant Sandman (IRE), 3
Girolamo (GER), 2
Kahyl (IRE), 2
Native Soldier (AUS), 2
Hurricane Red (IRE), 1
Total: 164

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top