fbpx

Appel Au Maitre anden i Union-Rennen (Gr.2)

Wido Neuroth-trænede Appel Au Maitre beviste søndag eftermiddag hvilken høj kapacitet han besidder, da han under Fredrik Johansson blev nummer to i det største tyske “Derby Trial” – Oppenheim-Union-Rennen (Gr.2) over 2200 meter i Köln.



Appel Au Maitre var med fremme udvendigt hele vejen og lå som en skygge på Axxos/Andrasch Starke.

Kort inde i opløbet satte Appel Au Maitre angrebet ind, men Axxos kæmpede bravt og holdt sin norske konkurrent i skak hele vejen til målstregen. Her kom også forhåndsfavoritten Conillon/Eduardo Pedroza tæt på sammen med Sommersturm/Terry Hellier, og det var kun et kort hoved der adskilte de tre heste i kamp om andenpladsen.

Fredrik Johansson trak dog det længste strå med Appel Au Maitre, der blev ved med at finde flere ressourcer og virkelig gjorde god reklame for sig selv inden starten i Tysk Derby (Gr.1) den 1. juli på Hamburg-Horn.

Stall Perlens tophest, der var ubesejret i Skandinavien i fjor, burde nu være sikret en plads i Derbyfeltet, og herefter er det ikke utænkeligt at både Svenskt og Norsk Derby er på agendaen for den suveræne Starborough-søn.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top