fbpx

Angel Lights første føl: “En historie om sorg og glæde”

8-årige Angel Light er en af de bedste svenskopdrættede hopper i det nye millennium. Hun havde en fremragende løbskarriere med sejre i en række af Skandinaviens største hoppeløb, og ejerkredsen bag hende glædede sig til fortsat at følge hende i stutteriet. I 2015 blev hun sendt til bedækning ved Aussie Rules på Lanwades.


Angel Light med sit hingsteføl efter Aussie Rules på Rävdansens Stuteri.
Angel Light med sit hingsteføl efter Aussie Rules på Rävdansens Stuteri.

“Angel Light er født og opvokset her på Rävdansen, hvor både hendes mor, Maudie, og mormor, Angel Love, også fandtes. Hun var både ejet og opdrættet af familierne Nittzell og Humble”, fortæller Rävdansens Ivan Sjöberg til GalopSport.

“I slutningen af Angel Lights løbskarriere fik Björn Humble cancer, som langsomt tærede på hans fysik. Det var en hård kamp for ham, men at managere Angel Light igennem den alt fremgangsrige løbskarriere var med til at holde ham oppe. Det var ham, der planlagde begyndelsen af hendes avlskarriere og bookede hende ind til Aussie Rules”.

“Angel Light kom hjem til Rävdansen i sommer, og Björns mål mod slutningen af livet var, at nå at opleve føllet komme til verden. Desværre gik det pludselig meget ned ad bakke, og han gik hastigt bort i efteråret”, fortsætter Ivan Sjöberg.

Nu er Angel Lights første føl kommet til verden. En hingst efter den dobbelte Gruppe-1-vinder Aussie Rules.


Angel Light og Jacob Johansen efter sejren i Bloomers' Vase (L) på Täby. Foto: Svensk Galopp / Stefan Olsson.
Angel Light og Jacob Johansen efter sejren i Bloomers’ Vase (L) på Täby. Foto: Svensk Galopp / Stefan Olsson.

Angel Light vandt otte af sine 32 karrierestarter og indløb næsten 1,9 millioner svenske kroner når den svenske ejerbonus medregnes.

Blandt hendes største triumfer kan nævnes Bloomers’ Vase (L), Lanwades Stud Stakes (L), Jockeyklubbens Avelslöpning og SM Classic.

Hun sluttede løbskarrieren med et handicap på 88.

“Björn fik aldrig lov at opleve Angel Lights første foling, men vi er sikre på, at han være meget glad og stolt over dette fantastiske hingsteføl”, slutter Ivan Sjöberg.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top