fbpx

Ami De Vega tager imod i Norsk St. Leger

Stall Perlens Derby- og Kriteriumsvinder Ami De Vega er på torsdag tilbage i aktion på Øvrevoll, og det er i jagten på endnu en klassisk triumf. Denne gang i Norsk St. Leger, hvor han sammen med Jan-Erik Neuroth møder seks konkurrenter. De fire er gengangere fra Norsk Derby.


Ami De Vega og Jan-Erik Neuroth triumferer i Norsk Derby. Foto: Hesteguiden.com.

Wido Neuroth-trænede Ami De Vega (Lope De Vega) undgår selvfølgelig ikke at blive storfavorit i opgøret, som er for både 3- og 4-årige heste.

Værst imod kan tænkes at være Cathrine Erichsens Marcella Bloom (Pastorius), som var anden i Norsk Derby, men udfordrere findes også i tredjehesten fra Derbyet, Captain’s Choice (Dawn Approach), Derby Trial-vinderen Atticus (Gustav Klimt), Stripesof Stars (U S Navy Flag) og de 4-årige deltagere Caio Shark (Kodi Bear) og Double Ux (Magician).

Norsk St. Leger rides som torsdagens andet løb på Øvrevoll med start kl. 18:15.


Se startlisten til dagen herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top