fbpx

American Pharoah og Prix de l’Arc var bedst i verden

Som tidligere omtalt er der i urfirmaet Longines’ regi afholdt en ceremoni på Claridge’s Hotel i London med henblik på at kåre verdens bedste væddeløbshest i 2015 samt det bedste væddeløb på kloden.


American Pharoah/Victor Espinoza vinder Breeders' Cup Classic (Gr.1) i 2015. Foto: © Breeders' Cup/Weasie Gaines 2015
American Pharoah/Victor Espinoza vinder Breeders’ Cup Classic (Gr.1) i 2015. Foto: © Breeders’ Cup/Weasie Gaines 2015

Ikke overraskende blev American Pharoah den store triumfator.

Han er tildelt en international rating på 134 og vi skal helt tilbage til championhingsten Cigar i 1996, som havde en rating på 135, for at det skulle overgås.

På andenpladsen fulgte Europas bedste hest, Golden Horn med en rating på 130 foran en delt tredjeplads imellem Treve og nu afdøde Shared Belief.

Blandt de 2-årige var Air Force Blue helt dominerende med 124 i rating. Han er vinder af tre Gruppe-1-løb i sin første sæson og på de nærmeste pladser kom Toormore på 122 og Belardo på 119.


Det bedste væddeløb i verden blev Prix de l’Arc de Triomphe i Paris, hvor Golden Horn vandt foran Flintshire, den franske derbyvinder New Bay og vinderen fra 2013 og 2014, Treve.

Løbets deltageres rating lå på et snit af 125,75 over tre år, medens Breeders Cup Classic havde 124.33 og dermed rankes som verdens næstbedste løb.

Derefter følger Juddmonte International Stakes foran en delt fjerdeplads mellem Irish Champion Stakes og Breeders’ Cup Turf.

Titlen som verdens bedste jockey tilfaldt Lanfranco Dettori med 100 point – 10 mere end Victor Espinoza og Ryan Moore, der delte andenpladsen.


Se Longines World Rankings her.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top