fbpx

Alligate hævet til 87 efter 11 længders sejr

The JC Organizations 4-årige Alligate indledte 2022-sæsonen på samme måde som han slap året inden, nemlig med en overlegen sejr på Øvrevolls sandbane. Handicapper Nicholas Cordrey kvitterede med at hæve Archipenko-sønnen til 87.



Alligate, der blev købt for 75,000 euro på Goffs Orby Sale i 2019, startede aldrig som 2-årig og fik først sin væddeløbsdebut sidste sommer.

”Alting kom for tidligt for ham sidste år, men han har udviklet sig enormt meget over vinteren. Vi skal stadigvæk skynde os langsomt med ham og i princippet gælder det om at bygge ham op til næste år, for han vil uden tvivl fortsætte udviklingen”, siger Niels Petersen om den veltrukne skimmel.

Alligate er ud af Kirsten Rausings eminente dobbelte Gruppe-1-vinder Albanova (Alzao), og han er bl.a. helbror til Arc Trial (Gr.3)-vinderen Algometer og halvsøster til Listed-vinderne Alwilda (Hernando) og All At Sea (Sea The Stars).


Alligate og Carlos Lopez ved sejren torsdag aften på Øvrevoll. Foto: Hesteguiden.com.

Kirsten Rausing driver fortsat AL-familien videre med enorm verdensomspændende succes, og bl.a. er Alligates søster Alwilda nu også mor til Alpinista (Frankel), der i fjor gik ubesejret igennem sin 4-årssæson og sluttede af med tre Gruppe-1-triumfer på stribe i Tyskland.

Alligate var vores 33. Lanwades-opdrættede vinder eller Black Type-placerede hest i 2022”, kommenterer Kirsten Rausing efter at have set sit opdræt vinde overlegent på Øvrevoll torsdag aften.


Resultater: Øvrevoll, 12. maj

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top