fbpx

Albany Hall er klar til Pramms – sejrede i Frankrig

Flemming Poulsen fik en fortrøstningsfuld sejr i Frankrig lørdag eftermiddag, da 5-årige Albany Hall førte fra start til mål i Prix d’Amiens over 1800 meter på provinsbanen Le Croise-Laroche.


Det var Turtle Island-sønnens første start siden den 24. april i fjor, og med sejren beviste hesten at han har rejst sig igen efter den kedelige skade han pådrog sig i boksen på Jägersro inden den påtænkte start i Pramms Memorial(L).

Nu gælder det netop Pramms Memorial (L) fredag den 11. maj, og Flemming Poulsen vender dermed atter tilbage til Skandinavien med Albany Hall, der i 2005 vandt Svenskt Derby i suveræn stil. Han ejes af Stald Composit, der kunne indkassere godt 80.000 danske kroner for sejren på Le Croise-Laroche.

De to øvrige skandinavisk-ejede heste klarede sig også fint på dagen. Nils Petter-Gills Supergill blev nummer to i 3-årsløbet Prix Sagace over 1800 meter, mens BS Racings Sarls Go Snoopy Go blev tredje i et handicap over 3200 meter.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top