fbpx

Aflagde maidentitlen i Norsk 1000 Guineas

Som næstmindst spillede hest og i sin bare anden start på Øvrevoll siden hun blev importeret fra England i februar, vandt Annike Bye Hansens Unwanted Beauty lørdag aften Norsk 1000 Guineas.


Sandro De Paiva og Unwanted Beauty vinder Norsk 1000 Guineas. Foto: Anders Kongsrud/www.hesteguiden.com.

Iffraaj-datteren gjorde det endda ganske enkelt i hænderne på Sandro de Paiva, som stolt kunne triumfere efter at have henvist Elione Chaves og Per-Anders Gråberg til de nærmeste pladser på henholdsvis For The Roses og Ramone.

Først på fjerdepladsen fulgte Wido Neuroths favorit Nouvelle Lune før staldveninden Beau Nuage, mens Meringue blev den bedste af Bent Olsens deltagere som sjette før Lille My, Xanthippe og My Abbey Road.

Sejren var 200.000 norske kroner værd for Stall Lillemax, der sikrede sig Unwanted Beauty på Tatts February Sale, hvor den tidligere Øvrevoll-champion Walter Buick fik hammerslaget på 12,000 guineas for hoppen.

Før lørdagens Guineas-triumf havde Unwanted Beauty aldrig sejret i seks starter, og hun var ikke langt fra at gange sin samlede præmiesum 10 gange op.


UNWANTED BEAUTY (IRE)
brun hoppe 2016
v. Iffraaj (Zafonic)
1. mor Extreme Beauty (Rahy)
2. mor Mediation (Caerleon)
3. mor Redeem Herself (General Assembly)
Første sejr på Øvrevoll i 2. start.
Første karrieresejr i 7. start.
223.149 NOK.
Ejer: Stall Lillemax.
Træner: Annike Bye Hansen.
Opdrætter: Rabbah Bloodstock Ltd.
Købt for 12.000 guineas på Tattersalls February Sale 2019.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top