fbpx

Adielsson: “Queen Estoril har et stort forspring”

Den tidligere svenske championtræner, Hans Adielsson, har vundet stort set hvert eneste 2- og 3-årsløb af betydning i Klampenborg. Til hans store undren afvikles Mowerinaløb (1000 Guineas) allerede på tredjedagen i Klampenborg.


”Mange af hestene kommer jo ikke til start forinden. Det er ikke optimalt. Det undrer mig i den grad, at man ikke ikke giver trænerne bedre betingelser til at forberede hestene. For en række af dem er Mowerina måske årets vigtigste opgave”.

”Jeg håber, at man ændrer på det. Det vil være sportsligt fair for alle, for det er trods alt et klassisk løb”, siger Hans Adielsson, der vurderer, at den norske Kriteriums-vinder Queen Estoril, der kommer hjem fra Dubai med løb i kroppen og helt andre træningsbetingelser over vinteren, har et stort forspring i forhold til de øvrige klassiske kandidater.

Mowerinaløb rides den 5. maj, samme dag som Dansk Jockey Club Cup (L) for de ældre heste.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top