Jägersro-træner Hans Adielsson har to heste til start tirsdag aften på Bro Park. Cala Boca og Call Me Back, der starter mod hinanden i V65-spillets anden afdeling over 2600 meter græs.
![Cala Boca vinder foran Call Me Back og Fighter Carlras. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2016/08/Cala-Boca-8604-XL.jpg)
”Jeg tror ikke på vinderchance for deres del, men begge kan forhåbentlig hente en god præmie. Jeg har været meget tilfreds med sæsonen, med det materiale vi har haft til rådighed”, siger træneren, som igennem tiderne har lavet flere kanonhandler på den danske åringsauktion.
”Jeg skal også til York på fredag. Så må vi se om der bliver handlet”, slutter Hans Adielsson.