fbpx

Academy Award topper skandinavisk 2-årsstatistik

York Stutteri og Stutteri Hjortebos fællesejede Danehill-søn Academy Award bliver skandinavisk 2-årschampion i år.


Med blot en måned tilbage af 2007 ligger den danske førsteårgangshingst en klar nummer ét på den liste Scandinavian Racing Bureau netop har offentliggjort pr. 28. november.

Statistikken viser at Academy Award med 14 startende afkom har opnået 10 sejre og 1.217.655 kroner i samlet indtjening. Andenpladsen indtages af svenske Pennekamp, der med 17 startende afkom har fået otte sejre og 741.880 kroner. Dermed var Pennekamp ca. 2000 kroner foran sidste års 2-årschampion Funambule, der indtager tredjepladsen før Richard Of York og Most Welcome. Kampen om andenpladsen er dog fortsat åben, idet der stadigvæk afholdes 2-årsløb i både Norge og Sverige efter statistikkens offentliggørelse.

Academy Awards første årgang på banen har med sin høje indtjening opnået 91.984 i snit per afkom, og han er naturligvis blevet hjulpet rigtig godt på vej af den danske 2-årsstjerne Lois Lane, hvis fire sejre inkluderede både Dansk Kriterium og Dansk Galops Auktionsløb.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top