fbpx

Aarhus-sejre til Val De Rosa og In The Mood

Det blev hjemmebanesejre i begge søndagens to galopløb på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus, hvor Torben Christensen-trænede Val De Rosa og Birgitte Nielsens In The Mood tilsammen vandt lidt mere end 30.000 kroner.


Val De Rosa/Nicolaj Stott. Foto: Erika Rasmussen.Val De Rosa/Nicolaj Stott. Foto: Erika Rasmussen.
Val De Rosa/Nicolaj Stott. Foto: Erika Rasmussen.

Special Quest-datteren blev aldrig presset i fronten og havde derfor masser af kræfter sparet til slut, hvor Cathrine Weilby ellers havde fået godt gang i Aventador, som afsluttede godt til andenpladsen før E Fourteen, Playboy og Elusive Island.

Førstepræmien var 15.200 kroner værd Preben Ahl, Jim Allen og Ole Frandsen, der her så Val De Rosa vinde for femte gang i karrierens blot 14 starter.


In The Mood/Marcos Robaldo. Foto: Erika Rasmussen.
In The Mood/Marcos Robaldo. Foto: Erika Rasmussen.

Mens Val De Rosa førte fra start til mål blev det lige modsat for Birgitte Nielsens In The Mood i Sarah Handicap over 2000 meter.

Den 3-årige Appel Au Maitre-søn mødte en række gode ældre konkurrenter og indledte på feltets sidsteplads.

På bagsiden forbedrede In The Mood sig dog gradvist og gik i opløbet fra til en sikker sejr i hænderne på Marcos Robaldo.

Det var anden sejr i træk og tredje i alt i syv starter for In The Mood, der senest triumferede i Jyllandsløbs Consolation.

Han er både ejet og opdrættet af lokale Anette og Hans Bundgaard.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top