fbpx

Aarhus igen for Half Outback

Efter sidste fredags besnærende sejr i årsdebuten, venter nærmest en ny opgave for Half Outback på hestens hjemmebane i Aarhus.


Half Outback aflægger maidentitlen under Anna Pilroth. Foto: Ole Hindby.
Half Outback aflægger maidentitlen under Anna Pilroth. Foto: Ole Hindby.

”Det bliver i begyndelsen af maj”, fortæller hestens ejer, Karsten Østergaard.

“Han er meldt i storløbene herhjemme, og jeg tror han rækker et godt stykke op i årgangstoppen”.

Team Player-sønnen blev hævet fra 71 til 73 efter sejren for en uge siden.

Moderen til Half Outback er Kriteriumsvinderen Cut Siegerin (Muthhil), som forleden fik hoppeføl efter Appel au Maitre.

”Hun skal også genbedækkes ved Appel Au Maitre. Jeg tror meget på hingsten, og han skal bedække tre af mine hopper her om kort tid, mens min fjerde hoppe skal til Center Divider”, siger Karsten Østergaard.

Netop Center Divider, som fik sin anden 3-årsvinder på Jägersro forleden, er også far til en 1-årig lillesøster til Half Outback.

”Hun skal på auktion på York til september, med mindre hun sælges privat forinden. Hun tegner ikke dårligere end sin bror”, afslutter Karsten Østergaard.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top