Årgang ’26: Appel Au Maitre-halvsøster til Pinerolo på Solbacka

I weekenden nåede årets folingssæson sin afslutning hos Eva Isacsson Sjunnesson på Solbacka nord for Stockholm, da den tidligere danske Oaks-vinder Mai Pen Rai nedkom med en hoppe efter den mangedobbelte skandinaviske championhingst Appel Au Maitre.

Oaks-vinderen Mai Pen Rai med sit hoppeføl efter Appel Au Maitre. Foto: Eva Isacsson Sjunnesson.

Hoppeføllet er halvsøster til den syvdobbelte vinder Pinerolo (Pistachio), som indleder den nye sæson med et handicap på 84 hos Stine Schäfing i Odense.

Desuden er Mai Pen Rai (Whipper) mor til 3-årige Tellme Y (Gleneagles), som var anden i sin sæsondebut på Øvrevoll den 30. april.

Tellme Y trænes af Niels Petersen, som også har fået ansvaret for den 2-årige halvbror Kai Piranha (Alson). Både Tellme Y,  Kai Piranha og deres mor Mai Pen Rai er ejet og opdrættet af Nils Petter Gills Stall Bonne Nuit.


Stine Schäfing-trænede Pinerolo afsluttede 2025 med sejr i Tortue Efterårshandicap på Klampenborg. Det var hans syvende karrieresejr. Foto: Burt Seeger.

Mai Pen Rai vandt Dansk Oaks med mange længder i 2015 og sluttede karrieren med et maksimumhandicap på 83.

Hun er ud af den norske Derbyvinder Negra Del Oro (Danehill Dancer) og søster til en række øvrige topvæddeløbere som bl.a. Silver Step (Silver Frost) og Breeders’s-vinderen Beentheredonethat (High Chaparral).

Netop Silver Step (Silver Frost) solgte Nils Petter Gill til USA efter hun havde vundet Gruppe- og Listed-sejre i Italien og Frankrig, men hoppen har alligevel fundet vej til Skandinavien, hvor hun hos Pernilla Nilsson i Krylbo tidligere på foråret folede en hoppe efter den tredobbelte Gruppe-1-vinder Space Blues (Dubawi).


Mai Pen Rai/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.
Mai Pen Ra og Elione Chaves ved triumfen i Dansk Oaks i 2015. Foto: Burt Seeger.

Seneste artikler

Scroll to Top