fbpx

Årets næstbedste baneomsætning i Danmark

Klampenborg Galopbane fik en stærk start på sæsonen – med et banespil i underkanten af 400.000 kroner på trods af kun syv løb. 


Årets næstbedste i Danmark, kun overgået af 125 års jubilæumsdagen hos naboerne i Lunden, hvor over en million blev omsat på banen.

”Vi er også meget glade”, fortæller Klampenborgs direktør Nicholas Cordrey dagen derpå.

“Der var stort fremmøde, navnlig af unge mennesker, som er helt afgørende for banens fremtid”.

”Der kom hele tiden unge mennesker hen og spillede, så det var ren fornøjelse”, supplerer den tidligere jockeylærling, Benedicte Castenskiold, der arbejdede som sælger i totoen på åbningsdagen.

Græstæppet på banen var det mest indbydende i mange år på en premieredag, og ifølge Nicholas Cordrey var der positive tilbagemeldinger fra både trænere og ryttere.

Klampenborg Galopbane havde samkøring med Bornholm på Racing Live, og sidst på dagen kom den svenske V75-bane med på sendefladen.

Det bliver samme setup på lørdag.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top