fbpx

Årets første sejr til Berneklint

3-årige Klint aflagde søndag sin maidentitel i Göteborg og gav samtidig årets første sejr til Susanne Berneklint og Hästgruppen i Lund.


Klint aflægger maidentitlen under Jacob Johansen. Foto: Svensk Galopp.

Fast Company-sønnen sejrede sikkert foran Scytale (Power) og hjemtog førstepræmiens 33.500 svenske kronor på det regnvåde græs.

Jacob Johansen var i bøjlerne på den brune vallak, der rent faktisk allerede var først over stregen i maidenløb på samme bane i fjor, hvor han dog efterfølgende blev diskvalificeret for undervægt.

Klint havde startet to gange tidligere i år hjemme på Jägersro, men viste endegyldigt, at græsset er hans foretrukne underlag.


KLINT (IRE)
brun vallak 2018
v. Fast Company (Danehill Dancer)
1. mor Most Radiant (Bushranger)
2. mor Radiant Energy (Spectrum)
3. mor Blaine (Lyphard’s Wish)
Første karrieresejr i 8 starter.
79.580 SEK.
Hcp.: 72 (før maidensejren).
Ejer: Hästgruppen i Lund AB.
Træner: Susanne Berneklint.
Opdrætter: TPB Bloodstock.
Købt for €28,000 (Paul Harley Bloodstock) på Tattersalls Ireland September Yearlings 2019.


Alderaan og Annie Nilsson-Lindahl. Foto: Svensk Galopp.

3-årssejr blev det også for Roger Osbergs Alderaan (Juniper Tree), der vandt et vinderløb over 1400 meter for hopper.

Alderaan havde en stor føring ind på opløbet, men holdt akkurat lige hjem foran hastigt afsluttende Cutie (Shalaa) til førstepræmiens 41.500 kronor.


ALDERAAN (SWE)
fuks hoppe 2018
v. Juniper Tree (Galileo)
1. mor La Supernova (Academy Award)
2. mor Lumen (Verglas)
3. mor La Le Lu (Exit To Nowhere)
Søskende i Skandinavien: Første afkom.
Første karrieresejr i 5 starter.
87.517 SEK.
Hcp.: 70 (før maidensejren).
Ejer: Stjärnskåderna.
Træner: Roger Osberg.
Opdrætter: Alexandra Granrot & Roger Osberg.


Læs mere fra Göteborgs sæsonpremiere hos Svensk Galopp

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top