Rävdansens Stuteri tog den 21. januar imod årets første føl, da den 5-årige nyimporterede Agera Cass (Mastercraftsman) folede en hoppe efter Ballyhanes Battle Of Marengo (Galileo).
![Rävdansens Agera Cass (Mastercraftsman) med sit hoppeføl efter Battle Of Marengo. Foto: Rävdansens Stuteri / Hanna Sjöberg.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2016/01/ravdansen_foel_13232.jpg)
Rävdansens Ivan Sjöberg købte så sent som i december Agera Cass i Newmarket og hun folede en enkelt dag før den planlagte termin.
Hoppen startede to gange som 3-årig før hun gik direkte videre i avlen og besøgte Gruppe-2-vinderen Battle Of Marengo.
Hun er ud af en helsøster til Listed-vinderen Mambo Light og halvsøster til Gruppe-3-vinderen Dietrich, som igen er mor til topnavnene Beauty Bright og Aloft.
![Hoppeføllet ud af Agera Cass. Foto: Rävdansens Stuteri / Hanna Sjöberg.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2016/01/ravdansen_foel_13233.jpg)
Endvidere er andenmoderen Piquetnol ud af Phoenix Stakes (Gr.1)-vinderen Aviance og helsøster til Coronation Stakes (Gr.1)-triumfatoren Chimes Of Freedom, der bl.a. har produceret de to Gruppe-1-vindere Aldebaran og Good Journey.
Desuden er hun halvsøster til den firedobbelte Gruppe-1-vinder Denon, til Spinning Worlds mor, Imperfect Circle, samt Saddex’s mor Remote Romance.
Battle Of Marengo vandt som 2-årig det traditionsbundne Curragh-opgør Beresford Stakes (Gr.2), mens han som 3-årig lagde ud med at sejre i både Ballysax Stakes (Gr.3) og Derrinstown Stud Derby Trial (Gr.2).
Hingsten bedækkede for første gang i 2015 og Rävdansens hoppeføl er muligvis hans allerførste.